Praktik
Har du lyst til at opleve udfordringerne i en global virksomhed, mens du uddanner dig?
Danfoss har mange muligheder for studerende, der vil i praktik. Hvert år tager vi imod studerende fra ingeniør-, samfundsvidenskabelige og humanistiske studier, som får lov til at komme i nærkontakt med udfordringer inden for blandt andet elektronik, software, maskinkonstruktion, marketing, finansiering, kommunikation og HR.
Sådan fungerer et praktikforløb
Der er to muligheder. Den ene er, at vi giver dig en konkret, afgrænset opgave, der skal løses i løbet af
praktikken. Den anden er, at du indgår i et team, der løbende håndterer de opgaver, hverdagen byder på.
Praktikperiodens længde, konkrete indhold og opgaver aftales individuelt, når vi indgår aftalen. Vi tager udgangspunkt i dine ønsker og vores muligheder.
Under praktikforløbet tilbyder vi blandt andet:
- Faglig sparring, der udvikler dine evner
- En skriftlig evaluering af dine personlige kvalifikationer
- Løn
- Bolig, hvis du ikke bor i nærheden af praktikstedet
- Karrierevejledning hos vores HR-konsulenter