Forskellen Du vil Gøre
Kan du lide at jonglere med tal, og er du klar til at spille en central rolle i en virksomhed i vækst?
Vi søger en dygtig og selvstændig medarbejder, der udover at mestre økonomi og regnskab som fag, også ønsker at bidrage til andre administrative opgaver.
Derudover er du lidt af en talnørd, der kan lide at arbejde med mindre controlling-opgaver og analyser i Excel.
Du bliver en del af et mindre team og vil spille en vigtig rolle i vores fortsatte digitalisering og optimering af processerne i økonomiafdelingen.
Dine Arbejdsopgaver
Som controller i økonomiafdelingen sikre du, at de daglige rutiner kære effektivt. Jobbet spænder bredt og indebære alt fra bogholderi og analyse til budget, regnskab og administrative ad hoc-opgaver. Du kommer til at arbejde tæt sammen med andre teams på tværs af organisationene - både lokalt og koncernmæssigt.
Dine opgaver vil bl.a omfatte:
- Omkostnings-, debitor- og kreditorstyring
- Afregning og indberetning af moms, energiforbrug m.v.
- Udarbejdelse og rapportering af budgetter, måneds- og årsregnskab
- Udarbejdelse af salgsstatistikker, analyser af forbrug og omkostninger i Excel og BI
- Løbende optimering af arbejdsgange og rapporteringsprocesser
Det Vi Søger
Vi forventer, at du har en solid allround-erfaring indenfor økonomi og regnskab. Du er i stand til at arbejde selvstændigt med en bred vifte af opgaver fra bogholderi og løn til rapportering og analyser.
Vi lægger vægt på du har:
- Relevant baggrund som revisor, regnskabsassistent, controller eller lignende økonomistilling.
- Relevant økonomisk uddannelse, evt. finansøkonom, HD eller lign.
- Minimum 3-5 års erfaring med regnskab, økonomistyring eller revision
- Erfaring med IT- og regnskabssystemer, gerne Microsoft NAV/BC og Excel.
Du arbejder strukureret og har en positiv og hjælpsom tilgang til samarbejde og trives i et dynamisk miljø med mange kontaktflader.
Hvad Du Får hos Os
Du vil få arbejdessted i Sunds ved Herning i en højt specialisert produktionsvirksomhed med en bred produktportefølje og en varieret hverdag. Vi arbejder i et internationalt og lean-orienteret miljø med en uformel omgangstone og vægter frihed under ansvar højt. Du får selvfølgelig den nødvendige oplæring i vores systemer og programmer.
- Vi prioriterer intern udvikling højt og støtter din læring gennem mentoring, træning og globale muligheder
- Du vil opleve fleksibilitet, selvstændighed og støtte til at yde dit bedste samt en sund work-life balance. Din trivsel betyder meget for os
- Vi ønsker at skabe et inkluderende arbejdsmiljø, hvor alle uanset baggrund respekteres og værdsættes for dem, de er
- Du får adgang til fordele såsom årlig bonus, betalt ferie, pensionsordning, personlig forsikring, en virkelig lækker kantine og meget mere. Fordelene kan variere afhængigt af land og kontrakt, men de er værd at spørge ind til, for vi mener selv at de er meget fordelagtige!
Er du Klar til at Gøre en Forskel?
Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte General Manager, Christian Bentzen-Bilkvist på telefon +45 9714 1444.
Har du spørgsmål om rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte Talent Acquisition Partner Gerd Veierskov på telefon +45 3057 1882.
Ansøg venligst hurtigst muligt. Vi har ikke en fast ansøgningsfrist, men vi modtager ansøgninger, så længe stillingen er opslået. Stillingen lukkes, når vi har fundet den rette kandidat.
#LI-GV2 #LI-Onsite
Alle kvalificerede ansøgere vil blive taget i betragtning til ansættelse uden hensyn til race, hudfarve, religion, køn, seksuel orientering, kønsidentitet, national oprindelse, alder, handicap, eller anden beskyttet kategori.
Gemina Termix A/S, der er en del af Danfoss-koncernen, ligger i Sunds og har 138 medarbejdere.
Virksomheden er specialiseret indenfor udvikling, produktion og salg af fjernvarmeanlæg til huse og lejligheder samt større byggerier. Gennem en høj grad af innovation har Gemina Termix A/S sikret sig en ledende position indenfor fjernvarmebranchen.