Kan du forestille dig at tage en uddannelse i en global virksomhed i konstant udvikling? Har du lysten til at arbejde med tal, analyser og procedurer? Så er du måske Danfoss’ nye økonmitrainee. Som trainee hos os kan du se frem til et uddannelsesforløb i et internationalt miljø med selvstændige arbejdsopgaver og optimale uddannelsesbetingelser. Du vil, gennem din traineetid, møde kompetente og imødekommende kollegaer og få mange arbejdsmæssige udfordringer. Derudover kan du forvente en travl hverdag i et miljø med uformel omgangstone og et stærkt sammenhold.
Hos Danfoss er vores holdning, at du ikke får en uddannelse – du tar’ den! Derfor kan du forvente en traineeplads, hvor vi giver dig mulighed for at udvikle dine faglige og sociale kompetencer, udbygge dit professionelle netværk og få indblik i hvordan en global virksomhed fungerer.
Som økonomitrainee bliver du tilknyttet GS Finance i Nordborg, hvor du vil få mulighed for at fordybe dig i mange spændende og varierende opgaver.
Din uddannelse vil veksle mellem praktik og skoleophold, og du vil blive knyttet til en oplæringsansvarlig, som du altid kan vende tingene med. Vi ønsker samtidig at klæde dig ekstra godt på til fremtiden, ved at tilbyde dig muligheden for at læse en HD efter din traineeuddannelse.
Du kommer til at beskæftige dig med opgaver inden for:
- Bogholderiprocesser inden for debitor- og kreditorstyring
- Finansposteringer
- Intern og ekstern fakturering
- Rapportering
Vi forventer at du har afsluttet HHX eller HG2/EUX/EUD-G samt det obligatoriske grundforløb fra handelsskolen med et godt resultat. Du behersker engelsk i skrift og tale. Har kompetencer i Microsoft Office-pakken, særligt excel, samt flair for IT redskaber i det hele taget.
Du er en person der er serviceminded, med gå-på-mod og som er videbegærlig og nysgerrig. Du tænker logisk og analytisk og har mod på at samarbejde med personer på tværs af organisation og kulturer.
Kom med på holdet
Vi søger Økonomitrainee til Danfoss med opstart den 1. september 2026.
Du skal uploade din ansøgning, CV, samt kopi af relevante eksamensbeviser og udtalelser. Du ansøger elektronisk via linket på denne side. Vi indkalder løbende til samtaler.
Har du spørgsmål til uddannelsen,
er du velkommen til at kontakte Senior Finance Manager, Ina Christensen på tlf. 20136406.
Vil du vide mere? Se vores hjemmeside og følg os på Facebook: "Danfoss Erhvervsuddannelser"