Forskellen Du vil Gøre
Vil du arbejde med regnskab i en global virksomhed, hvor kvalitet, samarbejde og udvikling går hånd i hånd?
Som General Accountant i Danfoss Global Services bliver du en central del af den finansielle rygrad, der sikrer korrekt og rettidig rapportering for vores danske enheder. Dit arbejde er med til at skabe tillid til tallene – både lokalt og i den samlede koncernrapportering.
Du bliver en del af et stærkt team på cirka 17 engagerede kolleger, hvor samarbejde, faglig sparring og en uformel tone præger hverdagen. Her løfter vi i flok, deler viden og hjælper hinanden med at lykkes.
Samtidig får du mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for regnskab og procesoptimering. Vi investerer i dig og giver dig de rette værktøjer, så du kan bygge videre på din erfaring og skabe værdi – både for teamet og for Danfoss.
Dine Arbejdsopgaver
I rollen vil du arbejde tæt sammen med kolleger og interessenter og bidrage til høj kvalitet i vores regnskabs- og rapporteringsprocesser.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- Sikre korrekt måneds-, kvartals- og årsregnskab for udvalgte danske enheder
- Overholde interne og eksterne rapporteringsdeadlines med fokus på kvalitet og datagrundlag, herunder udarbejde afstemninger, kontroller og analyser
- Supportere og kvalitetssikre accounting-services fra vores eksterne servicepartner (kreditor- og debitorbogholderi)
- Håndtere anlægsaktiver, herunder oprettelse af aktiver og sikre compliance i forhold til Danfoss Accounting Manual
- Varetage Danfoss Inhouse Bank, herunder betalinger og bogføring af transaktioner
Det Vi Søger
Vi forestiller os, at du har en solid regnskabsfaglig base og trives i en rolle med ansvar og deadlines. Konkret leder vi efter dig, der har:
- En relevant regnskabsmæssig uddannelse eller har opnået praktiske regnskabskompetencer fra en økonomi- eller regnskabsfunktion
- Gode kompetencer i Excel og gerne praktisk erfaring med SAP
- Gode kommunikationsevner på både dansk og engelsk, skriftligt og mundtligt
- En struktureret og ansvarsbevidst tilgang og evnen til at bevare overblikket i en travl hverdag
Som person møder du andre i øjenhøjde og bidrager til et samarbejdende og respektfuldt arbejdsmiljø.
Hvad Du Får hos Os
- Vi prioriterer intern udvikling højt og støtter din læring gennem mentoring, træning og globale muligheder.
- Du vil opleve fleksibilitet, selvstændighed og støtte til at yde dit bedste samt en sund work-life balance. Din trivsel betyder meget for os.
- Vi ønsker at skabe et inkluderende arbejdsmiljø, hvor alle uanset baggrund respekteres og værdsættes for dem, de er.
- Du får adgang til fordele såsom årlig bonus, betalt ferie, pensionsordning, personlig forsikring, anbefalingsbonus og meget mere. Fordelene kan variere afhængigt af land og kontrakt, men de er værd at spørge ind til, for vi mener selv at de er meget fordelagtige!
Er du Klar til at Gøre en Forskel?
Hvis denne rolle lyder spændende for dig, vil vi meget gerne høre fra dig.
Send din ansøgning i dag, og lad os tale mere om, hvordan din karriere kan se ud hos os.
For yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Finance Manager, Dianna Kirkegaard på +45 2916 1310. Ønsker du yderligere oplysninger om vores rekrutteringsproces, er du velkommen til at kontakte Talent Acquisition Partner, Karin K P Jensen, +45 7488 3058. #LI-KJ1 #LI-Onsite
Alle kvalificerede ansøgere vil blive taget i betragtning til ansættelse uden hensyn til race, hudfarve, religion, køn, seksuel orientering, kønsidentitet, national oprindelse, alder, handicap, eller anden beskyttet kategori.