Drømmer du om en læreplads, hvor du ikke bare er én i mængden, men en vigtig del af hverdagen? Hvor du får ansvar, bliver hørt og lærer en masse om lager, logistik og moderne systemer. Så er det måske dig, vi leder efter. Hos Danfoss Drives i Gråsten/Tinglev søger vi en nysgerrig og engageret lager- og logistiklærling til opstart 11. august 2026. Hos os bliver du en del af et stærkt team af dygtige kolleger, der er klar til at lære fra sig og give dig den bedste start på din karriere. Du kommer ind i et godt læringsmiljø med fokus på samarbejde, udvikling og fællesskab, hvor du også vil arbejde sammen med andre lærlinge.
Hos Danfoss får du ikke en uddannelse – du tar’ den!
Glem alt om ensformige dage. Hos os får du en varieret hverdag med mange forskellige opgaver på lageret. Du kommer blandt andet til at arbejde med varemodtagelse, lagerstyring, pluk og pak samt optimering af logistik- og arbejdsprocesser. Du får også erfaring med digitale systemer og teknologier, som er en naturlig del af en moderne lagerdrift. Du bliver en vigtig del af den daglige drift og får ansvar – selvfølgelig med støtte fra dine kolleger. Vi tror på, at de bedste resultater kommer, når du får mulighed for at udvikle dig og tage initiativ, og derfor lytter vi til dine idéer og giver dig plads til at lære i praksis. Du får tilknyttet en oplæringsansvarlig, som følger dig tæt gennem hele din uddannelse, og sammen lægger I en plan for din udvikling og dine mål.
Kommer du langvejsfra? Vi hjælper dig med bolig!
For at gøre din start så nem som muligt, tilbyder Danfoss en attraktiv boligløsning i Sønderborg. Her kan du få dit eget kollegieværelse og bo sammen med andre lærlinge og elever fra Danfoss, hvilket giver dig et stærkt socialt fællesskab fra dag ét.
Kom med på holdet!
Lyder det som noget for dig, så upload din ansøgning, CV samt relevante eksamensbeviser og udtalelser snarest muligt via linket nederst på siden. Vi har ingen ansøgningsfrist og indkalder løbende til samtaler.
Har du spørgsmål,
er du velkommen til at kontakte Lærlingeinstruktør, John Kørvel Boisen på tlf. 2298 4703.
Læs mere om Danfoss Erhvervsuddannelser på vores website eller følg os på Facebook – eller Instagram
#traineeidanfoss #elevidanfoss #lærlingidanfoss #danfossmoment