Drømmer du om en uddannelse, hvor du får lov til at arbejde med moderne teknologi, udvikle dine faglige kompetencer og blive en del af et stærkt fællesskab?
Hos Danfoss får du chancen for at lære af nogle af branchens dygtigste fagfolk, arbejde med virkelige opgaver og skabe et solidt fundament for din fremtidige karriere.
Danfoss søger nye lærlinge med opstart den 2. februar 2027
Vi søger lærlinge inden for følgende uddannelser:
- Automatiktekniker til Nordborg og Gråsten
- Køletekniker til Nordborg
- Lager- og logistik til Nordborg og Rødekro
Hos Danfoss får du ikke en uddannelse, du tager den
Som lærling hos Danfoss bliver du en del af en global virksomhed med fokus på innovation, kvalitet og udvikling. Her får du ikke bare en læreplads. Du bliver en vigtig del af holdet og får mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt gennem hele din læretid. Fra første dag bliver du en del af et stærkt lærlingefællesskab med lærlinge under uddannelse på tværs af Danfoss. Samtidig får du et grundigt introduktionsforløb, så du kommer godt fra start.
Mere end én kontaktperson
Ved Danfoss ved vi, at et stærkt netværk gør en forskel.
Derfor får du gennem hele din læretid støtte fra både din daglige oplæringsafdeling og vores lærlingeafdeling. Her står to dedikerede instruktører klar til at guide, sparre og støtte dig gennem hele dit uddannelsesforløb. Det betyder, at du altid har flere personer at trække på, hvis du har spørgsmål, brug for hjælp eller ønsker sparring om din udvikling.
Du får blandt andet
- Et skræddersyet introduktionsforløb
- Tæt sparring med instruktører, uddannelsesansvarlige og erfarne kolleger
- Mulighed for ekstra træning og faglig udvikling i vores lærlingeafdeling
- Et stærkt lærlinge- og elevnetværk på tværs af Danfoss
- Løbende opfølgning på din trivsel og udvikling
- Praktisk erfaring med virkelige opgaver og moderne teknologi
- Erfaring og kompetencer, som kan åbne døre til fremtidige karrieremuligheder
Hvem er du?
Du er nysgerrig, engageret og motiveret for at lære nyt. Du tager ansvar for din egen udvikling og trives med at samarbejde med forskellige mennesker. Har du allerede gennemført grundforløbet med et godt resultat, er du godt på vej. Vi hører dog også meget gerne fra dig, som ønsker at tage uddannelsen i samarbejde med en virksomhed og endnu ikke har afsluttet grundforløbet.
Klar til at blive en del af holdet?
Upload din ansøgning, dit CV samt relevante eksamensbeviser og udtalelser via ansøgningslinket nederst på siden.
Vi har ingen fast ansøgningsfrist, da vi løbende behandler ansøgninger og inviterer til samtaler. Vi anbefaler derfor, at du søger hurtigst muligt.
Har du spørgsmål?
Send os en mail på trainee@danfoss.com
Du kan læse mere om ”Danfoss' erhvervsuddannelser” på vores website eller følge hverdagen som elev og lærling på Facebook og Instagram.
#traineeidanfoss #elevidanfoss #lærlingidanfoss #danfossmoment